Protester i Wiesbaden: 250 studerende kæmper mod universitetsnedskæringer!

Protester i Wiesbaden: 250 studerende kæmper mod universitetsnedskæringer!

I dag demonstrerede omkring 250 studerende og ansatte i Wiesbaden mod de varslede nedskæringer på de videregående uddannelser. Den sociale støtte var stærk, fordi demonstranterne blev støttet af Education and Science Union (GEW) Hesse, ver.di Hesse og State Asten Conference. Denne handling fandt sted i anledning af et møde i Senatet med finansminister Lorz og videnskabsminister Gremmels, hvor den kontroversielle universitetspagt for årene 2026 til 2030 blev diskuteret. Disse planer forårsager ikke kun frustration blandt studerende, men også stor vrede blandt universitetsansatte.

Henrike Arnold fra GEW-driftsgruppen i Marburg var kritisk over for nedskæringerne, som kunne bringe mange midlertidige stillinger i fare. Sebastian Ehlers fra Hessian State ASten Conference advarede om de negative virkninger på universiteter for anvendt videnskab og kunsthøjskoler. Særligt bekymrende er truslen om masseafskedigelser af studentermedhjælpere, som kan påvirke kvaliteten af ​​videnskab og forskning alvorligt på mellemlang til lang sigt.

Krav om flere økonomiske ressourcer

Kravet om øgede bevillinger til universiteterne for at skabe faste stillinger og et holdbart økonomisk grundlag bliver stadig højere. Dr. Corinna Müller fra ver.di påpegede også overbelastningen af ​​medarbejdere, som allerede er mærkbar. Pagten for videregående uddannelser anses generelt for at være usikker for studerende og ansatte, da det foreslåede budget kan føre til et underskud på anslået en milliard euro over de næste seks år daglige nyheder rapporteret.

Denne bekymring afspejles også i de protester, der finder sted på forskellige universiteter, herunder universitetet i Kassel og TU Darmstadt, under mottoet "No Cuts". På et personalemøde i Kassel med omkring 600 ansatte var frustrationen og usikkerheden tydeligt til at mærke. GEW taler om 450 deltagere i protesterne, hvilket understreger situationens alvor.

Langsigtede virkninger og krav fra oppositionen

Oppositionen har skarpt kritiseret delstatsregeringens planer og beskrevet dem som en "besparelsesuniversitetspagt". De advarer om langsigtede negative effekter på kvaliteten af ​​undervisning og forskning. Videnskabsminister Timon Gremmels gentog behovet for nedskæringer på grund af faldende skatteindtægter og talte om et worst-case scenario, som de forsøgte at undgå. Ifølge hans ministerium vil personaleomkostningerne stige med 60 millioner euro årligt frem til 2026, mens budgetterne for 2026 og 2027 skulle ligge under 2025-niveauet.

Kravet om grundlæggende ændringer i universiteternes bevillinger understøttes også af et åbent brev fra personalerådene, som allerede er underskrevet af talrige repræsentanter for flere universiteter og Statens Astenkonference, og som efterlyser behovet for tilstrækkelig basisbevilling. Universitetsformændene advarer selv om konsekvenserne af de påtænkte nedskæringer og efterlyser forbedringer for at afhjælpe den strukturelle underfinansiering.

Sammenfattende kan man sige, at de aktuelle protester og krav fra den hessiske universitetsverden repræsenterer en klar appel om ikke at bringe uddannelse og forskning i staten i fare. At skabe stabile økonomiske forhold er afgørende for universiteternes fremtid og derfor også for de næste generationer af studerende og forskere.