Håb gennem fællesskab: Bätzing inspirerer med bibelske budskaber

Håb gennem fællesskab: Bätzing inspirerer med bibelske budskaber

I en tid præget af udfordringer får emnet håb særlig betydning. Den limburgske biskop Georg Bätzing talte om dette i sin seneste tale. Han beskrev Jesus som en "håbets pilgrim", der stod over for det usikre udfald af sin rejse til korset. På trods af denne usikkerhed forblev Jesus tro mod sin overbevisning og demonstrerede, hvordan tillid til Gud kan give anledning til indre styrke, der gør det muligt at modstå vold, undertrykkelse og grådighed. Disse perspektiver blev hentet fra de bibelske historier, især fra Exodus, hvor Gud skaber frihed, og profeten Esajas' billede af håb, hvor ulven og lammet lever fredeligt sammen.

Bätzing understregede, at håb forstås som en guddommelig dyd. Hun trives i sange, historier og fællesskaber og har evnen til at bryde igennem destruktive systemer og give selvtillid. Han citerede Václav Havel, der udtalte: "Håbet er ikke overbevisningen om, at alt vil gå godt, men visheden om, at det har mening." Et sådant perspektiv er med til at gøre livet mere udholdeligt for mange og støtter mennesker i deres spiritualitet.

Et liv for samfundet

Et andet inspirerende eksempel på levende håb er franskmanden Madeleine Delbrêl. Født i 1904 og opvokset i en familie med en streng ateistisk baggrund, oplevede hun en radikal konvertering til kristendommen som 15-årig efter at have mødt en gruppe troende. I stedet for at vælge et liv i et kloster, besluttede hun at flytte til en forstad til Paris i 1933 for at tjene samfundet, især de nødlidende og vantro mennesker.

Madeleine Delbrêl grundlagde en gruppe kvinder dedikeret til at tjene samfundet. Inden for 30 år voksede deres gruppe fra tre til femten medlemmer. De koordinerede forskellige folkesundheds- og sociale bistandsprogrammer, herunder suppekøkkener og nødhjælp under Anden Verdenskrig. Med stort engagement opbyggede hun tætte relationer til lokalsamfundet og tilbød folk støtte og kammeratskab.

Budskabet om håb

Delbrêls liv understreger vigtigheden af ​​at leve evangeliet åbent og gøre det synligt i hverdagen. Hendes uventede død i 1964 efterlod en stærk arv; hendes begravelse blev overværet af mange sørgende, herunder medlemmer af den lokale kommunistiske regering, som hyldede hendes præstationer. Disse livshistorier og de budskaber, de formidler, viser, at håb ikke bare er en følelse, men en holdning, der er forankret i hjertet og i handlinger.

Håb og fællesskab er hjørnestenene, der er tydelige både i biskop Bätzings budskab og i Madeleine Delbrêls liv. De opmuntrer os til at møde livet med et åbent hjerte og stærk tro, selv i vanskelige tider.