Suche
Mein Konto
60 år efter Heinrich-floden: Ruth mindes terrornatten
Ruth Dittrich husker den ødelæggende Heinrichs-oversvømmelse i Helmarshausen i 1965, som ændrede de lokale beboeres liv.
60 år efter Heinrich-floden: Ruth mindes terrornatten
Den 17. juli 1965 blev regionen omkring Bad Karlshafen ramt af en af de værste oversvømmelser i sin historie. Heinrichs-oversvømmelsen, udløst af voldsom regn, forvandlede floder som Diemel og Twiste til rasende strømme, der oversvømmede hele byer inden for meget kort tid. På den dramatiske dag var Ruth Dittrich fra Helmarshausen kun 15 år gammel og husker stadig levende de skæbnesvangre timer.
Da Ruth vendte hjem fra sin træningsstilling, begyndte familien at føle sig bekymret. Mens de kun tog kartofler fra kælderen, efterlod de mere værdifulde ting, som klaveret. Klokken 03.00 lød sirenerne pludselig, og vandet strømmede ud i gaderne med imponerende kraft. "Det var højt og truende," beskriver den 75-årige, "og man kunne se møbler og træstammer svæve forbi." Familien søgte tilflugt ovenpå, mens deres far slukkede for strømmen for at forhindre noget værre i at ske.
Minder fra syndfloden
Efter oversvømmelsen oplevede familien Dittrich et alvorligt tilbageslag. "Vores køkken var fuldstændig ødelagt, og klaveret var ubrugeligt," husker Ruth og viser stærke følelser. Den aktive støtte fra Bundeswehr-soldater og naboer hjalp familien med at genopbygge. På trods af modgangen var der også små øjeblikke med humor – Ruth kunne smile af sin udtværede skolerapport, mens alt omkring hende lå i ruiner.
Oversvømmelsen var ikke kun en enkelt begivenhed, den havde også langsigtede virkninger på regionen. Efter katastrofen blev der gjort en stor indsats for at reducere risikoen for fremtidige oversvømmelser. Der blev bygget oversvømmelsesdæmninger på Diemel, og udretningen af floden og konstruktionen af Twiste-dæmningen, som blev indviet i 1981, skal nu beskytte stederne bedre. 16 mennesker mistede livet den frygtelige nat, mens mange ligesom Christa Almerding måtte reddes fra taget af deres huse med helikopter. Mange, herunder Christian Mahlmann og Fred Mantel, oplevede syndfloden som børn og berettede om deres dramatiske oplevelser.
Arven fra Heinrich-floden
Ruth Dittrich bærer minderne om Heinrich-floden dybt i sit hjerte. "Når Diemel svulmer, mærker jeg dette pres i min mave," siger hun og tilføjer, at minderne om de skæbnesvangre timer aldrig helt vil forsvinde. Sådanne oversvømmelser udgør en god del af historien, men de lærer os også at være opmærksomme på naturen og dens uforudsigelighed.
Heinrichs-oversvømmelsen og dens eftervirkninger er stadig en vigtig del af regionens kollektive hukommelse i dag og maner til forsigtighed, selvom floderne ikke har sprængt deres bredder med en sådan kraft siden da. Ligesom rapporteringen fra HNA viser, forbliver mange indtryk og følelser i live, når det kommer til minderne fra denne tid. Også dem daglige nyheder rapporter om de begivenheder, der satte deres spor langt ud over regionen.