Mystiske hekseprocesser i Hofheim: Tabte filer mangler stadig!

Mystiske hekseprocesser i Hofheim: Tabte filer mangler stadig!

I den charmerende by Hofheim am Taunus bringes de mørke kapitler af heksejagterne gentagne gange frem i offentligheden. Dokumenter om de berygtede eksisterede indtil 1950'erne Hekseprocesser, som siden er blevet betragtet som tabt. Et særligt fokus er på de tragiske skæbner for to kvinder, Linden Mergen og Clasin Mergin, som blev dømt for hekseri i Höchst i 1597 og brændt.

Oplysningerne om disse processer og de grusomme omstændigheder omkring dem stammer fra en doktorafhandling fra 1990'erne, som bygger på ældre kilder. Roswitha Schlecker, tidligere stadsarkivar, talte for nylig om det tragiske tab af filerne og den smertefulde historie om heksejagterne i Hofheim. Hun gjorde det også klart, at i Frankfurt endte hekseprocesserne ofte med mildere straffe som fyring eller husarrest, mens de dømte i Hofheim ofte blev brændt levende.

Et kig ind i fortiden

Heksejægerne blev ofte styret af økonomiske interesser. Frankfurt ønskede at præsentere sig selv som en kosmopolitisk by og havde ingen interesse i at se bål stå ved portene. Derimod foregik henrettelserne i Hofheim ofte på høje steder, såsom galgen på Zeilsheimer Strasse eller på Niederhofheimer Strasse. I alt 23 kvinder blev anklaget for hekseri mellem 1588 og 1602 på kontorerne i Höchst og Hofheim; 15 af dem mistede livet.

En slående ramme for denne mørke historie er Heksetårnet, som er en del af byens fæstningsværk fra det 15. århundrede. Adgang til dette fængsel var oprindeligt kun muligt via bymurens volde, mens en indgang i jordniveau først blev skabt i 1935. I tårnet, der nu er kendt som "Heksetårnet", var fængselsforholdene så elendige, at mange kvinder afgav tilståelser under tortur. Fængslet i et cirkulært rum med en diameter på 3,55 meter og en højde på 13 meter led de uskyldige kvinder normalt under de grusomme metoder, der blev brugt til at "opdage sandheden" i denne tid.

• Denunziationen und Gerüchte aus der Bevölkerung spielten bei den Anklagen eine zentrale Rolle.
• Die „Peinliche Halsgerichtsordnung“ war dabei die rechtliche Grundlage für die Hexenverfolgungen.
• Die Befragungen endeten häufig mit der ertappten „Wahrheit“ unter Anwendung von Foltermethoden wie Elevation oder Hungerkuren.

En ende i sigte

Heksejagten i Hofheim blev ikke kun indledt af kurfyrsten i Mainz; Eva Bender fordømte også andre kvinder, men de behøvede ikke at frygte alvorlige konsekvenser. 30 år efter Benders dom, opfordrede bekymrede borgere i Hofheim og Kriftel til en undersøgelse af begivenhederne, men på grund af Trediveårskrigen blev dette uagtet. Heksetårnet, hvori disse mørke intriger fandt sted, mindes nu de myrdede kvinder med to relieffer.

Hofheim-hekseprocesserne er ikke kun en påmindelse om fortidens uretfærdigheder, men også en påmindelse for samfundet om at håndtere disse spørgsmål og ikke at glemme historiens lektioner. Begivenhederne er en del af en rig, omend smertefuld, historie, der former Hofheim den dag i dag.

Til alle, der gerne vil vide mere om baggrunden for Holger-hekseprocesserne Historisk Hofheim indsigtsfuld information og fascinerende indsigt i tiden.