Revolutionær metode: Bridgeovervågning med tog - Sikkerhed steg!

Revolutionær metode: Bridgeovervågning med tog - Sikkerhed steg!

Darmstadt, Deutschland - I teknikverdenen er der altid spændende udviklinger, der ikke kun fremmer teknologi, men også påvirker vores daglige liv. Nuværende eksempel: Dr.-ing. Steven R. Lorenzen, der blev tildelt Kurt Ruths -prisen for sin afhandling. Hans emne drejer sig om metoder til overvågning og levetidsudvidelse af jernbanebroer, specifikt gennem innovative tilgange som "drive-by-overvågning". Traditionelle procedurer til broovervågning er ofte temmelig besværlige og dyre. Lorenzen har udviklet en metode, der markant øger overvågningseffektiviteten. Han udstyrede tog med sensorer, der kan udføre målinger under krydset og dermed kontrollere hele bro -netværket.

En særlig stor udfordring er kombinationen af ​​korte spandende bredder af broerne og hurtige toghastigheder. Lorenzen forklarer, at den udviklede en procedure til at bestemme resonansfrekvensen af ​​broer ved at fastgøre accelerationssensorer på toget. Broer er ikke stive, men de svinger, og disse vibrationer omtales som selvfrekvens. Hvis en ekstern kraft, for eksempel et tog, matcher denne frekvens, kan der være farlige resonansovergange, der kan føre til et sammenbrud i værste tilfælde.

social relevans i broovervågning

Professor Clemens Hübler, leder af Institute for Statics and Construction på Tu Darmstadt, understreger den sociale betydning af sådanne innovative overvågningsmetoder. Ifølge Hübler er Lorenzens tilgange ikke kun kreative, men også ekstremt lovende for fremtiden for bygningsovervågning og bygningsdynamikken. Et andet kernepunkt i Lorenzens forskning er behovet for at udvide levetiden for eksisterende broer. I Tyskland har den gennemsnitlige levetid for en jernbanebro været 122 år. I betragtning af de stigende trafikbelastninger og udviklingen af ​​kraftfulde jernbanekøretøjer, der bringer højere akselbelastninger og hastigheder, bliver dette aspekt særlig presserende.

Den globale jernbanebroinfrastruktur er meget forældet, og der mangler effektive metoder til evaluering af de eksisterende strukturer. Produktion og installation af sensorer på selve broerne er ofte ikke økonomisk implementerbare. Lorenzens drive-by-overvågning tilbyder en omkostningseffektiv løsning her, da den muliggør omfattende overvågning, der er overkommelig og praktisk. Deres effektivitet er også tydelig i muligheden for at ekstrapolere resultaterne - den så -kaldte virtuelle sensing, hvor data simuleres på ikke direkte målte placeringer.

Udsigten uden for kassen: AI i broudvikling

Og mens banebrydende i Darmstadt er lavet af emnet broovervågning, arbejdes innovative løsninger også i Schweiz. En forskningsgruppe af ETH Zürich udvikler nye forudsigelsesmodeller for livets liv i jernbanevrodsperioder ved hjælp af maskinlæring. Professor Sophia Kuhn, der leder projektet, understreger behovet for AI-modeller inden for teknik for ikke kun at gøre konstruktioner mere sikre, men også mere omkostningseffektive og bæredygtige.

Sådanne tilgange, som AI bruger til at støtte ingeniører, er især relevante efter tragiske begivenheder som broopdelingen i Dresden og Genova, har fundet sted i de senere år. Dette viser, hvor vigtigt det er at genkende skadeprocesser på et tidligt tidspunkt og reagere på det. De udviklede AI -modeller understøtter ingeniører til at optimere broer og foregribe potentielle farer.

Dr.-ing. Med sin forskning viser Steven R. Lorenzen, at ønsket om innovative løsninger i bygge- og ingeniørindustrien ikke kun er tilgængelig, men også presserende. Hans tilgange til broovervågning kunne yde et betydeligt bidrag til at gøre vores trafikruter mere sikre - en god evne til fremtiden for vores infrastruktur.

For yderligere information om Lorenzens arbejde og udviklingen inden for broovervågning, kan du besøge siden på tu darmstadt eller læse dissevering af "https://tuprints.ulb.tu-darmstadt.de/26426/"> tuprints . https://www.bayika.de/de/aktuelles/mistungen/2025-02-24_kuenstliche-hilft-hilft-tunf-åhrt-von-bruecken.php anbefales