Suche
Mein Konto
Dobrindt ignorerer rettens afgørelse: asylprocedure under kritik!
Darmstadt bliver skueplads for juridiske tvister om asyl og domstolsafgørelser; den politiske og juridiske debat er ved at blive varm.
Dobrindt ignorerer rettens afgørelse: asylprocedure under kritik!
En nylig afgørelse fra Berlins forvaltningsdomstol vækker begejstring og diskussion i tysk asylpolitik. Det drejer sig om afvisning af tre somaliske asylansøgere, der fik en idé om deres juridiske muligheder ved den tyske grænse. Retten besluttede i en hasteprocedure, at asylansøgere, der beder om beskyttelse ved tysk grænsekontrol, ikke blot skulle afvises uden en grundig undersøgelse af Dublin-proceduren. Minister Alexander Dobrindt (CSU) anser på den anden side beslutningen for at være en "individuel beslutning" og planlægger at fortsætte den eksisterende praksis. Dette rejser væsentlige spørgsmål vedrørende retsstatsprincippet og forpligtelse til domstolsafgørelser.
Ministeren påpeger, at rettens afgørelse, selvom den har "individuel betydning", ikke vil medføre nogen vidtrækkende ændringer i praksis. Kritikere betragter dette synspunkt som en tilsidesættelse af højesterets afgørelser. Sammenligningen er i denne sammenhæng lavet med et forbud mod at Frankfurt-fans opholder sig før en fodboldkamp i 2016, som ikke blev ophævet trods en klar retskendelse. Som i tilfældet dengang kunne tilliden til retsstaten nu blive sat på prøve gennem en sådan uvidenhed. Chefen for den offentlige orden i Darmstadt begrundede sin overholdelse af forbuddet dengang med "faren for optøjer", som sendte signalet om, at politiske ønsker blev sat over juridiske principper.
Beslutningen har konsekvenser
VG Berlins beslutning vil få vidtrækkende konsekvenser for asylpraksis i Tyskland. Afgørelsen fastslår, at den føderale regering skal gennemgå og forbedre sin praksis for at holde trit med kravene i Dublin III-processen. Denne procedure sikrer, at hver asylansøgning kun behandles af ét medlemsland, som har til formål at kontrollere sekundær migration inden for Europa. I denne sammenhæng har en ansøger faktisk ikke ret til at fortsætte med at rejse til Tyskland, hvis et andet EU-medlemsland er ansvarlig for deres asylprocedure.
Gennemførelsen af disse regler sættes imidlertid spørgsmålstegn ved den nuværende praksis med afvisning. Ifølge mange eksperter har Dobrindt et presserende behov for at give bedre juridiske begrundelser for sin tilgang, da de argumenter, som den føderale regering fremførte for domstolen, ikke er tilstrækkelige til at retfærdiggøre en "nødsituation" i henhold til EU-lovgivningen. Indledning af hovedsager ved Berlins forvaltningsdomstol kan også føre til, at lignende sager når frem til andre domstole i Tyskland. Måske vil selv en bevægende dom fra EU-Domstolen ikke blive udelukket, hvis situationen kræver det.
Retssikkerhed under pres
Behandlingen af VG Berlins beslutninger rejser grundlæggende spørgsmål. De politiske aktørers ansvar for at overholde retsstatsprincipperne og respektere de grundlæggende rettigheder bliver gentagne gange påpeget. Dobrindt og hans ministerium har endnu ikke reageret på kritiske røster om deres holdning, hvilket ses som problematisk i mange kredse. Tidligere forfatningsdommere sætter spørgsmålstegn ved politiks troværdighed, når den ignorerer domstolsafgørelser. Den opståede mistanke om, at symbolpolitik har forrang for den faktiske juridiske situation, kan få alvorlige konsekvenser for tilliden til statslige institutioner.
I dette tilfælde kan truslen om økonomisk byrde fra eventuelle domstols- og advokatomkostninger også blive et relevant spørgsmål, især hvis det viser sig, at presserende nødvendige beslutninger ikke gennemføres i overensstemmelse med retsstatsprincippet eller grundlæggende rettigheder. Denne situation kan potentielt blive et problem ikke kun ved Berlins forvaltningsdomstol, men også andre steder og udløse yderligere diskussioner i det tyske samfund.
De juridiske udfordringer forbundet med Dublin-proceduren er langt fra forbi. Det er stadig at se, hvordan den føderale regering vil tilpasse sig denne komplekse sag. Den næste periode kan blive afgørende for, om politiske aktører har en god hånd med at sikre borgernes tillid til rettigheder og retssikkerhed.