Studerende og lærere i Hessen modsætter sig nedskæringer på 20 millioner euro!

Studerende og lærere i Hessen modsætter sig nedskæringer på 20 millioner euro!

Der er stor uro i Hessen, når det kommer til skoleøkonomi. Delstatsregeringens spareforanstaltninger tvinger uddannelsesinstitutionerne til at give afkald på to tredjedele af deres reserver. Denne beslutning berører imponerende 20 millioner euro, som skal strømme tilbage til staten, som hna.de rapporterer. Der er tale om midler, som endnu ikke er brugt ved årets udgang og kan holdes i reserver i op til tre år.

Reserverne udgør ikke kun en økonomisk polstring, men har også stor betydning for planlægningen af ​​fremtidige projekter. Skoleleder Manfred Brill fra Brødrene Grimms Højskole i Bebra er skuffet over beslutningen, som blandt andet har en negativ indvirkning på projekter som et demokratisk teater og eksternt tilsyn. Ændringerne af budget og reserver påvirker også personaleplanlægningen, især inden for vikarområdet, hvilket yderligere forværrer situationen på skolerne.

Modstand og protest mod sparepakken

Der er modstand mod nedskæringerne i befolkningen. Et andragende fra statens elevråd opfordrer til, at stramningerne skal vendes og har indtil videre samlet over 5.145 underskrifter. Tysklærerforeningen i Hessen (DLH) har bakket op om initiativet, mens prominente stemmer som Jakob Migenda fra Venstre og Thilo Hartmann fra Education and Science Union (GEW) også efterlyser pålidelige midler til skolerne. Hartmann opfordrer til støtte til andragendet, som kan findes her.

Politikere i alle afskygninger har skarpt kritiseret nedskæringerne. Daniel May, uddannelsespolitisk ordfører for De Grønne, understreger, at der er et presserende behov for en forhøjelse af skolebudgetterne, især efter udfordringerne fra corona-pandemien. GEW Hessen gør også opmærksom på de økonomiske og organisatoriske problemer som følge af nedskæringerne.

Økonomiske forhold og fremtidsudsigter

Selvom det hessiske undervisningsministerium understreger, at uddannelsesbudgettet vil stige med 5,9 % til omkring 5,8 milliarder euro i 2025, er der fortsat stor usikkerhed blandt skoler og lærere. Ifølge welt.de strømmer skolernes reserver - som blev sparet fra ubrugte penge i årene 2022 til 2024 - tilbage til statsbudgettet. Det sker i vidende om, at antallet af lærerstillinger vil stige med omkring 2.100, hvilket rejser spørgsmålet om, hvor den ekstra bevilling præcis skal gå hen.

En anden udfordring er, at kun en tredjedel af budgetmidlerne kan overføres til næste år. Afkastet påvirker planlagte langsigtede projekter og bringer dokumenterede uddannelsestilbud i fare. Dialogen mellem skolemyndigheder, lærerforeninger og delstatsregeringen bliver derfor stadig vigtigere for at udforme en bæredygtig uddannelsespolitik.