Protester på universiteter: Hesse frygter nedskæringer på en milliard euro

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Protester på universitetet i Kassel mod nedskæringer i 2026-2030 universitetspagten: ansatte og studerende advarer om et massivt underskud.

Proteste an der Universität Kassel gegen Kürzungen im Hochschulpakt 2026-2030: Beschäftigte und Studierende warnen vor massivem Defizit.
Protester på universitetet i Kassel mod nedskæringer i 2026-2030 universitetspagten: ansatte og studerende advarer om et massivt underskud.

Protester på universiteter: Hesse frygter nedskæringer på en milliard euro

Protester på hessiske universiteter har vakt opsigt de seneste dage. Studerende og ansatte demonstrerede mod delstatsregeringens planer, som sørger for massive nedskæringer i finansieringen af ​​videnskab og uddannelse for årene 2026 til 2030 som en del af universitetspagten. Frygten for et underskud på omkring en milliard euro i de næste seks år svæver over landets universiteter. Videnskabsminister Timon Gremmels måtte møde modstand på flere fronter.

Education and Science Union (GEW) og Verdi organiserede protesterne, som blev overværet af anslået 450 mennesker, især ved universitetet i Kassel og det tekniske universitet i Darmstadt. Arrangementet blev afholdt under mottoet "No Cuts", hvilket illustrerer, hvor meget sagen haster. Diskussionerne om universitetspagten er præget af frustration og usikkerhed, især når det kommer til fremtiden for professorater og ansættelsesforhold. Videnskabsminister Gremmels taler om nødvendige nedskæringer på grund af faldende skatteindtægter.

Finansieringsfrygt

Det planlagte underskud fører til bekymringer om den strukturelle underfinansiering af universiteterne, advarer universitetsmyndighederne. En permanent reduktion på ti procent af arbejdsstyrken er på vej. GEW rapporterede om utilfredshed blandt medarbejderne, hvilket ikke mindst blev forstærket af det utilstrækkelige udstyr til eksperimenter, som blev fordømt af en psykologistuderende. Den årlige stigning på 2,12 procent ses også som alt for lav til at dække de stigende omkostninger.

Universitetspræsident Ute Clement understregede i sine udtalelser, at dette ikke kun handlede om besparelser, men om dybtgående nedskæringer. Den opståede spænding mellem universiteterne og delstatsregeringen afspejles også i et åbent brev fra personalerådene på flere hessiske universiteter, som var rettet til delstatsregeringen og påpeger behovet for tilstrækkelig basisfinansiering.

Oppositionsreaktioner

Oppositionen kritiserede finansieringsplanerne skarpt, nogle beskrev endda universitetspagten som en "besparende universitetspagt" og advarede om, at langsigtede negative effekter på forskning, undervisning og personale ikke kan udelukkes. Frustrationen er mærkbar ikke kun blandt demonstranterne, men også blandt uddannelsespolitikere, som efterlyser en grundlæggende ændring af universiteternes finansiering for at sikre kvaliteten af ​​de udbudte kurser og antallet af job. une.

Protestbølgen har også vist, at der er en bred enighed om universiteternes betydning for samfundet og økonomien. Selvom minister Gremmels understreger universiteternes centrale rolle for landets fremtid, er spørgsmålet fortsat, hvordan disse planer skal gennemføres i tider med stramme budgetter. Diskussionen om budgettet for 2025, som fagforeningerne allerede har krævet, begynder til efteråret. De kommende beslutninger kan i væsentlig grad bestemme fremtiden for hessiske universiteter.