Kæmp for menneskelig værdighed: Biskopper advarer mod valg af dommere i Hessen!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 18. juli 2025 skabte udnævnelsen af ​​Frauke Borius-Gersdorf som forfatningsdommer heftige debatter, især i den katolske kirke.

Am 18.07.2025 sorgt die Nominierung von Frauke Borius-Gersdorf zur Verfassungsrichterin für hitzige Debatten, insbesondere in der katholischen Kirche.
Den 18. juli 2025 skabte udnævnelsen af ​​Frauke Borius-Gersdorf som forfatningsdommer heftige debatter, især i den katolske kirke.

Kæmp for menneskelig værdighed: Biskopper advarer mod valg af dommere i Hessen!

I Hessen og videre væk vækker SPD's nominering af Frauke Brosius-Gersdorf som forfatningsdommer stigende opmærksomhed. Diskussionen om deres holdning til abort forårsager en masse polemik og polariserer samfundet. Fredag ​​skal Forbundsdagen tage stilling til hendes valg, som ikke burde have været på dagsordenen, men presset fra offentligheden ser ud til at være for stort til fortsat at ignorere spørgsmålet. Limburgs biskop Georg Bätzing, som også er formand for den tyske bispekonference, udtalte sig klart for Brosius-Gersdorf. Til sit forsvar understreger han, at hun ikke skal miste den anerkendelse, hun fortjener. Denne støtte kommer på det helt rigtige tidspunkt, da biskopper fra forskellige bispedømmer allerede har udtrykt deres bekymring over, at ingen, der sætter spørgsmålstegn ved embryoners eller fostres menneskelige værdighed, skal overlades til fortolkningen af ​​grundloven, lød det [hessenschau].

Situationen kommer til hovedet, efter at Bambergs ærkebiskop Herwig Gössl har trukket sine beskyldninger mod Brosius-Gersdorf tilbage og beskrevet hans tidligere udtalelser som beklagelige. Han sagde, at han var "fejlinformeret". I en tid, hvor samfundet skændes om spørgsmålet om abort, bliver Brosius-Gersdorfs nominering meget kritisk set af den katolske kirke. Kritikere, herunder fra CDU, insinuerede, at Brosius-Gersdorf støttede abort op til fødslen og beskrev hendes holdning som "ultra-venstre".

Diskursen om abort

Brosius-Gersdorf har taget en klar holdning i debatten: Hun går ind for legalisering af aborter i de tidlige stadier, men afviser påstanden om, at embryonet ikke har ret til liv. Dette er i modstrid med holdningerne fra den føderale forfatningsdomstol, som har givet den ufødte menneskelig værdighed siden 1993. Spørgsmålet om abort er ved at blive særligt eksplosivt, da fremtidig retspraksis i høj grad afhænger af valget af den nye forfatningsdommer. Den nuværende paragraf 218a, som Bätzing beskriver som en "smart balance" mellem retten til selvbestemmelse og beskyttelsen af ​​det ufødte liv, har derfor potentialet til at blive bragt tilbage i samtalen gennem Brosius-Gersdorfs nominering, og ikke kun ud fra et juridisk perspektiv.

Men det er ikke kun den katolske kirke, der er skeptisk. Den protestantiske kirke er generelt mere åben over for en mere liberal regulering, hvilket komplicerer situationen yderligere. I et fortættet politisk landskab er SPD og CDU blevet enige om, at Brosius-Gersdorf ikke kan overtage posten som præsident eller vicepræsident for den føderale forfatningsdomstol. Det kan betyde, at det nødvendige to-tredjedels flertal til hendes valg muligvis ikke opnås.

En kulturkrig i gang?

Biskop Bätzing advarer i sine udtalelser om en kulturkrig, der kan dukke op af debatten om Brosius-Gersdorfs nominering. Han er bekymret for dem, der tjener på sådanne konflikter, der opstår fra samfundet. Ud over de juridiske aspekter sættes diskussionen om livets beskyttelse og værdighed før og efter fødslen på banen. Biskopper som Oster og Voderholzer understreger behovet for at anerkende menneskelig værdighed i enhver person, uanset deres livssituation.

Alt dette sker på baggrund af et langvarigt reformfremstød fra SPD og De Grønne, som ønskede at se nærmere på reglerne om abort. Men ideen om at fjerne aborter fra straffeloven og regulere dem i loven om graviditetskonflikter truer med at falde i baggrunden, mens nomineringen af ​​Brosius-Gersdorf genopliver diskussionen.

For mange står det klart: Beslutningen, der blev truffet i fredags, kan ikke kun få varig betydning for lovene om abort og behandlingen af ​​menneskelig værdighed i Tyskland, men også på grundlaget for social sameksistens. Det er fortsat spændende at se, hvordan det politiske landskab vil udvikle sig i den kommende periode, og hvilken indflydelse det får på de mennesker, der er i centrum for denne debat.