EU-penge til ngo'er: skandaler, strategier og opfordringen til mere kontrol!
Artiklen undersøger EU-finansiering af NGO'er og dens indflydelse på klimapolitik, demokratisering og miljøbeskyttelse.

EU-penge til ngo'er: skandaler, strategier og opfordringen til mere kontrol!
Hvad sker der i EU lige nu? Et kig på den seneste udvikling omkring finansieringen af ngo'er og de stadig mere højlydte opfordringer til et slut på EU viser, at der er meget ulmen i Bruxelles. I årene 2021 til 2023 blev over syv milliarder euro stillet til rådighed for ikke-statslige organisationer (NGO'er) inden for områder som samhørighed, forskning, migration og miljø projection.de rapporteret. En talsmand for EU-bureaukratiet afslørede disse oplysninger og afslørede, at støtten fra disse ngo'er ofte bruges som et strategisk værktøj til at tiltrække offentligheden til EU's klimapolitik.
Dette rejser dog spørgsmål. Ifølge "Welt am Sonntag" samarbejdede embedsmænd og aktivister i Bruxelles tæt for at fremme EU's klimapolitik. Til gengæld strømmede millioner af skatteyderkroner til disse organisationer. Individuelle ngo'er modtog op til 700.000 euro i finansiering, herunder ngo'en ClientEarth, som modtog 350.000 euro for at involvere tyske kulfyrede kraftværker i retssager. Kritikere frygter, at fakta kan være nok til at afskedige topmedarbejdere, hvis tidevandet i Bruxelles fortsætter med at ændre sig.
Anklager og modsætninger
Den 10. juni 2025 vakte en artikel i "Welt am Sonntag" heftige diskussioner. Det satte spørgsmålstegn ved den demokratiske karakter af EU-finansiering til civilsamfundsorganisationer. NGO'en ClientEarth præciserede imidlertid, at sådanne påstande er unøjagtige, og at der ikke bør sættes spørgsmålstegn ved deres uafhængighed. Oplysningerne om, hvordan midler fra EU's "LIFE"-program forvaltes, er gennemsigtige og forståelige ClientEarth understreget.
Dr. Christiane Gerstetter, leder af ClientEarth i Tyskland, bemærkede, at NGO'en er forpligtet til at overholde love, der beskytter menneskerettigheder og miljø. Det blev også fremhævet, at EU kun reserverer 0,006 % af sit samlede budget til ngo'er for at sikre, at civilsamfundets interesser bliver hørt og ikke sløres af massive virksomhedslobbyer. Udgifterne til virksomhedslobbyer er trods alt steget med en tredjedel siden 2020, hvilket yderligere understreger sagens eksplosivitet.
Ubesvarede spørgsmål om bilsyn
Men det er ikke kun emnet NGO-finansiering, der vækker opsigt. Der er også rapporter om nye regler for kontrol af kørekort for ældre mennesker og en mulig indførelse af årlige MOT-tests for biler, som kan koste omkring 100 € i gebyrer. Tyskland er kendt for at være det strengeste land, når det kommer til overvågning af private køretøjer, mens testkapaciteten er stærkt begrænset i lande som Grækenland. Resultatet: millioner af biler kører der uden et gyldigt klistermærke.
Sammenfattende kan det ses, at EU balancerer mellem demokratiske idealer og virkeligheden med overdreven "eurobureaukratisme". Iagttagere er enige om, at debatterne om indflydelsen fra ngo'er og virksomhedslobbyer samt de praktiske regler for borgerne i Unionen langt fra er slut. Opfordringerne til reformer bliver stadig højere, og det er stadig uvist, hvordan EU reagerer på disse udfordringer.