Hesse er bekymret: Flertallet tvivler på demokratiets funktionalitet
Undersøgelse viser, at 51 % af hesserne er utilfredse med demokratiet; Statskancelliet og Infratest Dimap præsenterer kritiske resultater.

Hesse er bekymret: Flertallet tvivler på demokratiets funktionalitet
I Hessen giver en aktuel undersøgelse om demokrati materiale til diskussion. Ifølge en undersøgelse foretaget af Infratest Dimap på vegne af delstatsregeringen, føler 51 % af hesserne sig utilfredse med den måde, demokrati fungerer på i Tyskland. Disse tal blev for nylig fremlagt af statskansler Benedikt Kuhn (CDU) i Wiesbaden. Mens kun 8 % opfatter demokratiet som meget godt og 39 % som godt, angiver 58 %, at de vurderer det demokratiske system i Hessen positivt.
Undersøgelsen, der i april 2025 udspurgte 1.502 stemmeberettigede personer i Hessen, viser en overvejende positiv stemning blandt befolkningen i Hessen, som det også fremgår af pressemeddelelsen fra Hessens Statskancelli. Her er et flertal på 60 % af den opfattelse, at demokratiet i Hessen fungerer bedre end landsgennemsnittet. Disse optimistiske vurderinger står dog i skarp kontrast til de bekymrende resultater vedrørende offentlig politik og bureaukrati: Hele 86 % af de adspurgte siger, at de er bange for dets sammenbrud, mens 77 % har indtryk af, at staten er ved at blive kvalt af bureaukrati.
Tillid og engagement
Et andet interessant aspekt af undersøgelsen er tilliden til lokalpolitikerne. Borgmestre nyder langt mere respekt end den føderale regering. Tilliden til regional og lokal politik ser ud til at være høj, mens tilliden til det føderale niveau og medierne forbliver lav. Undersøgelsesresultaterne viser, at tilliden til føderale politiske institutioner er faldet kraftigt: Kun 9 % af de adspurgte har tillid til partierne, sammenlignet med 20 % i 2021.
Undersøgelsen peger på, at kritik af demokrati især kan observeres blandt folk med lavere indkomster samt i landdistrikter og blandt mellemgenerationer. Et yderligere resultat af undersøgelsen er, at 30 % af de adspurgte næsten ikke er informeret om statspolitik, hvor især unge er berørt af dette. Samtidig er der en stærk forbindelse til deres hjemland: 88 % af hesserne føler sig forbundet med deres føderale stat, mere end halvdelen endda meget.
Krav om forandring
Et centralt emne i diskussionen er opfordringen til mere gennemsigtighed og borgerorienteret politik. 77 % af de adspurgte vil gerne have en enklere og mere forståelig valglov, mens 75 % ønsker direkte valgte repræsentanter i folketinget. Resultaterne af undersøgelsen vil blive drøftet i kabinetsudvalget om demokratifremmeloven. Premierminister Boris Rhein har allerede meddelt, at han vil fokusere på at opbygge tillid til demokratiet, hvilket har mødt stor interesse blandt folk.
Derudover støtter 90 % af de adspurgte en ekstra tysktime i folkeskolen for at øge sprogstøtten, hvilket viser, at folk bekymrer sig om uddannelse og integration. Sikkerhedsproblemer er fortsat et varmt emne: 70 % støtter sikkerhedspolitiske initiativer, såsom syvpunktsplanen for Frankfurts Bahnhofsviertel.
Et andet aspekt af den aktuelle undersøgelsessituation er den voksende bekymring over tilstedeværelsen af hadefulde ytringer og vold, især på sociale medier. 80 % af de adspurgte er overbevist om, at sociale netværk forværrer disse problemer. Det er klart, at der er behov for en nytænkning og nye tilgange i politik.
Samlet set kan man sige, at demokratiet i Hessen rummer plads til forbedringer, men der er også mange positive impulser at mærke. Borgerne virker klar til forandring og kræver en mere aktiv rolle i den politiske udformning af deres hjemland.