Asylansøgninger i Tyskland: Fald på næsten 45 procent i første halvår

Asylansøgninger i Tyskland: Fald på næsten 45 procent i første halvår

Vinden har ændret sig i tysk asylpolitik. Ifølge de seneste tal faldt asylansøgningerne i Tyskland kraftigt i første halvdel af 2025. Højlydt daglige nyheder 61.336 personer søgte asyl for første gang, mens der blev modtaget 11.482 opfølgende ansøgninger. I forhold til året før er det et dramatisk fald på 44,9 procent, fordi der fra januar til juni 2024 stadig var 132.201 asylansøgninger.

Årsagerne til denne udvikling er forskellige. Strengere grænsekontrol, foranstaltninger fra Balkanstaterne og den ændrede situation i Syrien spiller en afgørende rolle. Syrien, som tidligere var et primært oprindelsesland for asylansøgere, registrerede kun et begrænset antal ansøgninger til Afghanistan (15.181) med 15.127 ansøgninger. En trendvending, der også afspejles i tallene.

Det overordnede billede i Europa

Hele EU står over for en lignende tilbagegang. I første halvdel af 2025 blev der registreret i alt 388.299 asylansøgninger i EU, Norge og Schweiz, et fald på 23 procent i forhold til året før. Populære destinationslande er fortsat Spanien og Frankrig, som ligger i toppen med 76.020 og 75.428 asylansøgninger. Tyskland følger på tredjepladsen med de hidtil nævnte ansøgninger som f.eks Europa-Parlamentet opsummerer.

De vigtigste oprindelseslande i EU er Venezuela med 48.413, Afghanistan med 41.127 og Syrien med 23.307 ansøgninger. Tyskland er fortsat det foretrukne destinationsland for afghanske og syriske flygtninge, mens Spanien i stigende grad tiltrækker venezuelanske asylansøgere. Denne udvikling er ikke kun vigtig for de berørte lande, men har også indflydelse på hele EU og dets migrationspolitik.

Kritik af migrationspolitikken

Indenrigsminister Dobrindt ser de faldende tal som en succes for sin migrationspolitik, men han modtager også kritik. Grønnes partileder Britta Haßelmann udtrykker bekymring for, at den føderale regerings politik kan bringe det europæiske samarbejde i fare. En fortrolig rapport fra EU's Asylagentur (EUAA) peger også på de strenge foranstaltninger, som blandt andet omfatter tilbagekaldelse af beskyttelsesstatus for visse flygtninge fra Syrien, især for kriminelle og farlige mennesker.

Det bliver også spændende i nabolandene. Polen planlægger også at træffe sine egne foranstaltninger som reaktion på den tyske grænsekontrol. Dette viser, at spørgsmålet om migration ikke kun repræsenterer en national, men også en europæisk udfordring.

Med den nuværende udvikling er spørgsmålet om den fremtidige retning for asylpolitikken i Tyskland og Europa fortsat åbent. Hvor hurtigt vil forholdene ændre sig? Og hvordan vil politikerne reagere på dette? Disse spørgsmål skal besvares i løbet af de kommende uger og måneder.